Del denne side

TOMRA vinder prisen som Årets virksomhed

TOMRA blev kåret til vinder af prisen European Business of the Year i kategorien for virksomheder med en omsætning på € 150 mio. eller højere. TOMRA var én af ti finalister i denne priskategori.

27 maj 2015

TOMRA EBA winner 2014-15

Som vinder af denne pris bliver TOMRA anerkendt som en af de bedste europæiske virksomheder, hvad angår innovation, forretningsetik og økonomisk succes. Meddelelsen blev givet ved et gallaarrangement i London i går, det var Lorraine Dundon, TOMRA Vice President og Head of Group Brand, der modtog prisen på vegne af TOMRA.

“Det var en ære at modtage denne pris på vegne af alle mine kolleger rundt omkring i verden. Det globale TOMRA-team arbejder hårdt på at opfylde vores fælles vision om at være ledende i ressourcerevolutionen, og denne pris vil give yderligere motivation i vores arbejde med at udvikle innovative løsninger til ressourceoptimering,” sagde Lorraine Dundon.

Stefan Ranstrand, TOMRAs President og CEO, sagde: "TOMRA er en global virksomhed med rødder i Europa, og jeg tror at de idealer det europæiske erhvervsliv deler om at sikre et åbent marked med ønsket om at udvikle et stærkere og mere bæredygtigt samfund for alle, har lagt grundlaget for vores succes. Vi ser frem til fortsat at opfinde banebrydende løsninger, at få vores forretning til at vokse og være et førende eksempel på forretningsetik i de kommende år."

European Business Awards er gratis at deltage i og er åben for organisationer af alle størrelser fra enhver branche. Nu i sit 8. år - European Business Awards har beskæftiget sig med over 24.000 virksomheder fra 33 europæiske lande i år.

I den første fase af dette års konkurrence blev TOMRA udnævnt som en af Norges ti nationale finalister. I anden fase af konkurrencen blev 110 Ruban d'Honneur modtagere valgt blandt 709 nationale finalister af et panel af dommere, der bestod af europæiske virksomheds- og politiske ledere, akademikere og iværksættere. Der blev også gennemgørt en offentlig afstemning, her fik TOMRA flest stemmer i Norge og vandt titlen som "National Champion Norway". Efter en yderligere omfattende udvælgelsesproces, kulminerede konkurrencen med udvælgelsen af 11 samlede kategorivindere, som blev offentliggjort tirsdag den 26. maj.

"Denne pris betyder meget for os, og jeg vil gerne udtrykke min oprigtige taknemmelighed over for dem der stemte på os, herunder de dommere, der gav os den ultimative blåstempling. Denne pris er et tegn på den ægte korpsånd, som findes i hele TOMRA,” sagde Stefan Ranstrand.